:: Hvem er vi


Vi hedder Lise Jessen og Else Iversen, og vi dannede i 2004 firmaet PresentPartners.

PresentPartners er udsprunget af vores store kærlighed til Spanien og Frankrig, og ikke mindst de fantastiske smagsoplevelser, der kan findes her.

”Kærlighedsforholdet” er opstået gennem mange rejser i landene, under ophold på Lises families franske vingård samt på Elses oliven- og mandellund i Spanien.

Her har vi arbejdet sammen med de lokale bønder og deltaget i produktionen efter de lokale metoder. Både det spanske og det franske køkken er kendt for kvalitet og smag, men særligt den knapt så udbredte spanske gastronomi er til vores store begejstring blevet udforsket.

Vi oplevede dog alt for ofte det samme, når vi var hjemme i Danmark igen – de spanske varer, vi købte i Danmark, stod langt fra mål med de smagsoplevelser, vi havde haft i Spanien.

Vi ønskede derfor at kunne dele de helt autentiske oplevelser med andre – at kunne dufte, se, mærke og fornemme hvilket håndværk og stolte traditioner, der ligger bag disse produkter. Kort sagt ønskede vi – gennem smagsoplevelser – at bringe Spanien helt ind under huden, og at kunne dele oplevelserne med alle andre danskere, der sætter pris på det lidt anderledes og på den rene kvalitet.

Og til god mad hører som bekendt god vin, så fra Frankrig kan vi tilbyde rødvine af egen avl, og i Spanien har vi fundet nogle fantastiske cava'er og hvidvine. Kvaliteten er høj og priserne overkommelige.