:: Vinsmagninger og arrangementer


PresentPartners laver smagninger for firmaer, personaleforeninger, vin- og madklubber, gå-hjem-arrangementer etc. Smagningerne ledsages af slides og foredrag om produktionerne, som vi selv deltager i hos familiens franske vinhus og i oliven- og mandellunden i Spanien.

Vi lægger stor vægt på at skabe autentiske smagsoplevelser, og vinsmagningen kan derfor være ledsaget af smagsprøver på originale produkter fra Frankrig og Spanien, fx tapenader, skinke, ost, mv., således at man får lidt af den samme oplevelse, som franskmænd og spaniere selv får, når de drikker vinen.

Skal du eller jeres firma holde en reception eller lignende, leverer vi også meget gerne vine såvel som delikatesser (tapas og kanapéer) anrettet således, at de er lige til at sætte på bordet.

Vi kommer gerne ud og holder en lille præsentation og skræddersyr arrangementet efter ønsker og behov.

Vi ser frem til at dele smagsoplevelser med jer!